Ud af komfortzonen og test værktøjerne

Kender du det, du øver og øver på at blive bedre til noget, og efterhånden bliver du rigtig god til det, i hvert fald i den situation du har øvet det i, f.eks. hjemme på ridebanen eller med en bestemt hest, men husker du også at træne og teste dine færdigheder af i sværere situationer?

Jeg har brugt de sidste par år på at blive tryg ved at ride, på banen, på tur og gradvist flere fremmede steder, og det sidste års tid, hvor jeg har haft super coole Verdandi i stalden, har det virkelig rykket, på ham føler jeg mig super tryg, og vi kan klare langt det meste, og bliver jeg presset lidt ud af komfortzonen, så har jeg en masse gode værktøjer ved hånden, jeg blandt andet har lært på kurser med fantastiske Amanda Barton. Vi var for nylig i et fremmed ridehus, med et par andre heste, der var lidt oppe at køre, det reagerede Verdandi en del på (første gang jeg oplever den reaktion fra ham), da vi kom ind, men vi gik et par runder sammen og trak vejret godt, så kunne jeg kravle op og fik en super ridetur på en lydhør hest, med en anelse mere tænding end normalt, for to år siden ville jeg have gået et par runder, og så puttet hesten i traileren igen og være kørt hjem uden at turde ride.

I fredags blev jeg så skubbet godt og grundigt ud af komfortzonen, og fik virkelig testet om min træning og mine værktøjer virkede. Jeg skulle ud og se på en ny hest, en let redet 4 års vallak på hele 153 cm (det er højt, når man til hverdag sidder på en ismule på 140). Hesten var i ridehus for 5. gang, og kiggede noget på det hele, og var i det hele taget noget anspændt, mens jeg så ham under rytter. Jeg havde egentlig mest lyst til at sige, at rent rationelt set var han for urutineret til rideskolen og mig, helt uden at prøve ham. Heldigvis havde jeg jo set, hvor sød han var i stalden, og han slappede gradvist lidt mere af, så jeg besluttede at vove pelsen og kravle op. Puha, det var ikke nogen særlig fed følelse, mit hjerte hamrede derudaf, og jeg overvejede ret seriøst bare at hoppe ned igen. Nå men jeg fik pigen, der havde redet ham, til at gå med ved siden af, og så skridtede vi nogle volter, gradvist med større afstand til vores støttepædagog, uden dog helt at slippe forbindelsen. Han var egentlig sød nok, lidt opmærksom på omgivelserne, og lyttede ikke altid helt til min styring, men responderede fint på min rolige vejrtrækning (den er jeg nemlig blevet rigtig god til), og strakte sig det meste af tiden pænt frem på den tøjle jeg gav ham, og jo længere tøjle, jo mere afslappet blev han.

På et tidspunkt, mens jeg bøvlede lidt med at styre ham, hvor jeg ville, på volten, gik det op for mig, at jeg konstant sad og stirrede på hans hoved, en meget almindelig rytterfejl, men bestemt ikke særlig hensigtsmæssig, og slet ikke på en usikker hest. Så jeg løftede blikket, fokuserede frem i den retning han skulle gå, forestillede mig voltens buede spor foran os, og vupti så gik han, nøjagtig hvor han skulle, på hvad der føltes som ingen signaler fra mig. Det var SÅ FEDT!!. Jeg var kommet i tanke om noget af det vigtigste, jeg har lært til at gøre rytteren tryg, og noget af det første jeg sætter mine egne elever til, men som jeg i øjeblikkets utryghed havde glemt, nemlig at have fokus både fysisk og mentalt. Jeg ved det gør en forskel, men at mærke den massive forandring det gjorde for ham var helt fantastisk. Jeg blev nok en lille smule forelsket, så har en date med ham igen på onsdag, så må vi se, om han ender med at blive min nye makker, der skal tage mit mentale fokus til nye højder.

Det er fantastisk at have en stabil hest som Verdandi i stalden, og jeg glæder mig vildt til at udvikle vores ridning sammen, og blive endnu stærkere i islændertræningen, og virkelig få tanket op på rideglædekontoen. Men jeg kan også mærke, at jeg er ved at være klar til en større mental udfordring, for at blive ved med at udvikle den del, både for min egen skyld, men også for endnu bedre at kunne hjælpe mine elever, hvad end det er dem jeg ser live, eller dem jeg møder online på mine Tryg til hest kurser.

Vil du også udvide din mentale komfortzone, så kan jeg på det varmeste anbefale et kursus med Amanda Barton, hvad end det er som tilskuer eller med hest, hun er ofte i DK, blandt andet kommer hun til BBH til juni. Ellers er det naturligvis også noget jeg arbejder med i min undervisning, og til marts starter jeg endnu et hold Tryg til hest online, det kan du læse mere om lige her http://shop.ridesikkerhed.dk/products/30975-Tryg-til-hest-onlinekursus-start-13-03 så kan du i ro og mag sidde derhjemme og fordybe dig i materialet og prøve det af sammen med hesten, samtidig med du har et hold fuld af mennesker i samme båd som dig at sparre med, og naturligvis mig til at svare på dine spørgsmål og komme med forslag til dine udfordringer. Vil du have idéer til øvelser du kan lave med din hest, så har jeg lavet en videoblog om fokus her Fokus

Husk fokuset og god vind med træningen

Merete

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar