Paddock Paradise, bevægelses registrering med GPS

Jeg er i gang med at anlægge et paddock paradise, eller på dansk en vandrefold, til mine heste. I den forbindelse har jeg investeret i et par gps loggere for at kunne følge med i, hvor og hvor meget mine heste går, og hvilken betydning ændringer i foldindretningen måtte have.

Jeg har været i gang med at indsamle data i en uges tid, og vil dele lidt af de første erfaringer med jer.

Svartur270714edOvenstående billede viser den strækning Svartur har tilbagelagt i løbet af ca. 18 timer, i alt 5,2 km. Hver grøn prik er et målepunkt, og der er målt med 5 sek. interval. Den røde firkant i højre side er stalden med hestenes løsdrift, hvor de i sommervarmen tilbringer en stor del af tiden. Det ligeledes meget besøgte område lige over den lille skov (som de ikke har adgang til, men den giver skygge til noget af sporet), fik de adgang til 1-2 dage tidligere, og der er derfor mere græs end på resten af sporet.

På nedenstående video ses forløbet vist med google earth (indlæst .gpx fil). Igen er der 5 sek mellem prikkerne, og "halen" er ca. ½ time lang. Bemærk fræseturen ved ca. 2:53

http://youtu.be/HAXMg4Pq9gU

De tekniske detaljer

Dataloggeren jeg har brugt er en GPS-DATALOGGER GT-730 fra http://www.conradelektronik.dk/ De lover den har batteri til ca. 18 timer og det har indtil videre vist sig at passe meget godt.

Jeg redigerer mine data i GPS Prune (der screenshot er fra, da jeg kører Linux kan jeg ikke bruge den medfølgende software) og har brugt Google Earth til afspilning af gpx filen, og recordMyDesktop til at optage afspilningen i Google Earth

Jeg bruger skytraq-datalogger fra https://code.google.com/p/skytraq-datalogger/ til at slette data fra GPS-loggeren og til at ændre dens indstillinger (f.eks. log hyppighed).

 

5 kommentarer

Tusind tak (^o^)
Læs mere
Læs mindre
Hejsa. Hvor brede er dine stier ? Og hvor har du placeret hø og vand på foldene ? Det ser ud til, at Svartur bliver og græsser på det nye areal og så ellers motionerer sig rundt og tager hen i huset, men ..... hvor står stråfoder og vand ? :) K.h. og TAK for spændende deling. :-)
Læs mere
Læs mindre
Nina Støvring 29 jul '14 08:52
Det er rigtig spændende at se hvordan Svartur bevæger sig på folden. Har du optagelser fra før du lavede vandrefold - til sammenligning?
Læs mere
Læs mindre
Tak for din kommentar Nina :) Desværre har jeg ikke optagelser fra da det bare var én stor fold, men jeg har af en af de andre ponyer (de følges stort set altid ad allesammen), fra en uge tidligere, inden jeg etablerede sporet hele vejen rundt Bella 19.-20. juli 2014, 2,64 km, 17 timer Bella 19.-20. juli 2014, 2,64 km, 17 timer Så lige på den måling har de i hvert fald gået væsentlig mindre rundt end de gør nu.
Læs mere
Læs mindre
Hej Michele Velbekomme, er glad for at dele mine erfaringer, håber det kan blive til glæde og gavn efterhånden som jeg får et større datagrundlag at arbejde med :) Stierne er 4-5 meter brede, der er endnu kun høstation ved løsdriften, og det er også der der er vand. Jeg har nu lavet én høstation i det syd-vestlige hjørne (hængende slowfeeder net) og planlægger at sætte min fine høkasse med net fra Norwin Design på nordsiden der hvor Damgyden svinger og jeg har et led, så det er nemt at komme til. Grundet travlhed med ridelejr og design af holdbart halsbånd til gps'en har jeg ikke opsamlet data siden sidst, men regner med at komme igang igen i den kommende uge. Merete
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar